Handelsbetingelser – Genkrus.dk (B2B – leje af genbrugskrus)
1. Generelle oplysninger
Virksomhed: Genkrus A/S
CVR-nr.: 31152763
Adresse: Hørskætten 22, 2630 Taastrup
E-mail: info@genkrus.dk
Telefon: +45 27 27 05 17
Website: www.genkrus.dk
Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler om leje af genbrugskrus og tilhørende
udstyr, indgået mellem Genkrus A/S (herefter “Genkrus”) og erhvervskunder (B2B).
2. Kundegrundlag (B2B)
Genkrus handler udelukkende med erhvervskunder.
Ved bestilling bekræfter kunden, at aftalen indgås som led i erhvervsvirksomhed.
Forbrugerkøb accepteres ikke, og fortrydelsesretten i forbrugeraftaleloven finder derfor
ikke anvendelse.
3. Aftalegrundlag og bestilling
Bestilling afgives via Genkrus hjemmeside.
Aftalen er først bindende, når Genkrus har fremsendt en endelig skriftlig
ordrebekræftelse, hvor levering, afhentning, datoer og tider er specificeret.
Genkrus tager forbehold for:
Udsolgte krus eller udstyr
Kapacitetsbegrænsninger
Åbenlyse fejl i priser eller beskrivelser
4. Leje af krus og udstyr
Alle krus og alt udstyr leveres som leje og forbliver Genkrus ejendom.
Lejeperioden fremgår af ordrebekræftelsen og løber fra levering til afhentning/returnering.
Kunden må ikke videresælge, bortlåne eller anvende krus og udstyr til andet formål end
det aftalte arrangement.
5. Priser – hvad er inkluderet
Alle priser er angivet i DKK ekskl. moms, medmindre andet er angivet.
Prisen inkluderer:
Leje af genbrugskrus
Leje af eventuelt aftalt udstyr
Transport (levering og afhentning)
Vask og klargøring af krus efter brug
Erstatning for bortkomne eller ødelagte krus er ikke inkluderet i prisen og afregnes
særskilt efter arrangementet.
6. Levering og afhentning
Levering og afhentning sker på den adresse og på de tidspunkter, der er angivet i
ordrebekræftelsen.
Tidspunkter er vejledende og kan justeres efter aftale.
Kunden er ansvarlig for, at:
Leverings- og afhentningssted er tilgængeligt
Krus og udstyr er samlet og klar til afhentning
Eventuelle ekstraomkostninger som følge af manglende adgang, ventetid eller forgæves
kørsel kan faktureres kunden.
7. Ansvar under lejeperioden
Kunden bærer det fulde ansvar for krus og udstyr fra levering til afhentning.
Kunden hæfter for:
Krus og udstyr, der ikke returneres
Krus og udstyr, der er ødelagt, misligholdt eller bortkommet
Erstatning afregnes pr. stk. efter Genkrus til enhver tid gældende erstatningspriser for den
pågældende type krus eller udstyr.
De gældende erstatningspriser oplyses på forespørgsel eller fremgår af særskilt
prisoversigt
8. Returnering og rengøring
Krus skal returneres samlet og uden fremmedlegemer.
Normal brugssnavs er accepteret og håndteres via den inkluderede vask.
Krus med:
Cement, maling, tyggegummi, glas, madrester i større mængder eller lignende
kan medføre ekstra rengøringsgebyr eller erstatning.
9. Betalingsbetingelser
Betaling sker via fakturering – der opkræves ikke betaling ved bestilling.
Afregning sker enten:
Forud for arrangementet
Eller efter arrangementet, hvis dette er aftalt skriftligt
Betalingsfrist fremgår af fakturaen.
Ved for sen betaling beregnes renter i henhold til renteloven samt eventuelle
rykkergebyrer.
10. Reklamation
Eventuelle reklamationer vedrørende levering skal meddeles skriftligt straks og senest
samme dag som levering finder sted.
Reklamationer efter arrangementets afslutning kan ikke gøres gældende, medmindre der
er tale om skjulte mangler.
11. Aflysning og ændringer
Ændringer eller aflysning af en bekræftet ordre skal ske skriftligt.
Genkrus forbeholder sig ret til at opkræve betaling ved sen aflysning eller væsentlige
ændringer tæt på arrangementsdatoen, afhængigt af forberedelse, transport og
kapacitetsbinding.
12. Ansvarsbegrænsning
Genkrus kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, avancetab eller
følgeskader.
Genkrus samlede ansvar kan aldrig overstige fakturabeløbet for den pågældende ordre.
13. Force majeure
Genkrus er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse som følge af forhold uden for Genkrus
kontrol, herunder vejrforhold, strejke, leverandørsvigt, pandemier eller myndighedsindgreb.
14. Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret, og eventuelle tvister afgøres ved Genkrus hjemting.